Velkommen til Nysted skoles hjemmeside.
 
 
Nysted Skole er fysisk placeret i den sydlige del af Nysted by. Vi har elever fra både by og land. Vi har ca 425  elever hovedsageligt fordelt på to spor fra børnehaveklasse til 9. klasse. Herudover har vi et inklusionstilbud til elever i vores eget skoledistrikt.
 
Vi har som de øvrige skoler i kommunen tilknyttet en SFO ordning med pasningsgaranti. Der er ca 80 børn i vores SFO. fra 0.-7. klasse. Der er mulighed for at købe en morgenplads.
 
Skolen er inddelt i 3 afdelinger. Team 3, som varetager specialundervisning, resurseundervisning og vejledning,  samt to afdelingsteam for de almene klasser, team 1 for 0.-5. klasse og team 2 for  6.-9 klasse. Vi har valgt denne opdeling fordi vi gerne ville arbejde med et 4 årigt afsluttende forløb. Vi ønsker, at bruge afdelingerne til at skabe en mere fleksibel hverdag for eleverne. Vi vil fortsat arbejde med et grundskema, men det er hensigten at vi skal arbejde meget mere på tværs af klasser og årgange. Derudover arbejder afdelingerne til stadighed på at gøre hverdagen mere fleksibel, blandt andet med fagdage, hvor skemaet sættes ud af kraft, og en faglærer har klassen en hel dag.
Nysted skole er en god skole med glade og engagerede medarbejdere, som hver dag gør hvad de kan for at give eleverne udfordringer, oplevelser og trygge rammer.
 
Vi håber, at du på denne hjemmeside finder de oplysninger, som du søger - hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os.
 
Venlig hilsen ledelsesteamet på Nysted Skole
 
Brian Brodersen   Malene K. Hansen  Inge-Lise V. Jensen         Bente Olsen                     
Skoleleder           viceskoleleder        Konst. SFO-leder            Afdelingsleder